Om aktuelle spørgsmål

Om aktuelle spørgsmål

Her bringer vi oplysninger, som fortæller om aktuelle emner.

På denne side kan du læse om:

* Det har vi fået at vide af forvaltningen
    Fælles Sprog III
    Projekt "Den gode madpakke
    Akutfunktionen    
*
Retten til at være bisidder
* Fuldmagt

Fuldmagt 
Du kan give en anden person fuldmagt til at handle på vegne af dig. Det vil typisk være en pårørende. 

Ved at give en fuldmagt sikrer du dig, at tingene bliver ordnet efter dine ønsker, hvis du selv er ude af stand til at handle.  

I en fuldmagtserklæring skal det være beskrevet præcist, hvem der får fuldmagt til hvad. Erklæringen skal desuden være underskrevet af 2 vitterlighedsvidner. Ellers anser myndighederne fuldmagtserklæringen for ugyldig. 

Eksempler: 
Fuldmagt til at varetage dine økonomiske interesser. 
Fuldmagt til hvad der må gøres eller ikke må gøres af sundhedsvæsenet, hvis du bliver syg. 
Det er en god idé at benytte en skabelon for fuldmagtserklæringen. 
https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/fuldmagt 

***

 

DET HAR VI FÅET AT VIDE AF FORVALTNINGEN
Kommunens forvaltninger giver Ældrerådet vejledning om aktuelle spørgsmål, så vi har bedre baggrund for at afgive høringssvar.

Fælles Sprog III (Ældrerådsmødet den 11. juni 2018)
I mange år har ministeriet opstillet regler for, hvorledes kommunerne skal vurdere borgernes behov for hjemmehjælp og hjemmepleje. Først kom Fælles Sprog I, så Fælles Sprog II, og nu er så Fælles Sprog III kommet.

Kommunerne skal have taget Fælles Sprog III i brug oktober 2018, og Albertslund Kommune har derfor i et års tid forberedt sig på at indføre de nye regler.

Formålet med Fælles Sprog III:
Reglerne har til formål, at kommunerne Kbruger IT-teknologien til at kommunen samler al den viden på et sted (en elektronisk vidensbank), som den har om ydelser af hjemmehjælp og hjemmepleje til borgerne. Denne viden ligger i dag forskellige steder i det kommunale system, og er ikke altid nem at finde frem for det personale, som yder hjemmeplejen og hjemmehjælpen og andre ydelser.

Ved at samle denne viden opnår kommunen, at den i sit hjælpesystem altid hurtigt kan se, hvad der er blevet ydet. Det gør det muligt for hjælpesystemet at yde en god samlet indsats over for borgeren.

Ældrerådet vil bede forvaltningen oplyse nærmere om et år, hvordan det går. Der er tale om et nyt sæt regler, som endnu ikke er sat på skinner.

*** 

Projekt ”Den gode Madpakke” (Ældrerådsmødet den 11. juni 2018)
Kommunen søgte og fik bevilget for 1 år siden projektmidler til at gennemføre projektet i samarbejde med Vallensbæk og Silkeborg Kommune. 

Projektet starter nu. 

Formålet med projektet er at finde ud af, hvad der skal til for at få underernærede ældre mennesker til at spise noget mere mad, og vel at mærke mere mad af den slags, som deres krop har brug for.

Projektet består i, at de fagpersoner, som har med de ældre at gøre, også har fokus på deres madvaner. Det kan være hjemmehjælpen, hjemmeplejen, ansatte i kommunens Rehabilitering og Genoptræning. Altså tværfagligt samarbejde.

Projektteamet, hvor kommunens 2 diætister sidder, skal så forsøge sig med madkassetilbud, der falder i de ældres smag.

I projektet arbejder man med at finde ud af, hvilken mad der skal være i en ”rehabiliteringskasse", en "genoptræningskasse”, og en ”døgnkasse”.

Projektet tilbyder prøvesmagning af maden i ”genoptræningskassen” i Det Åbne Aktivitetscenter fredag den 22. juni.

Ældrerådet foreslår, at projektet blive evalueret af en ekstern evaluator.

Puljemidler til lignende projekter i 2018-21

*** 

Akutfunktionen (Ældrerådsmødet den 11. juni 2018)
Akutfunktionen er startet den 1. juni i år. Det er et udrykningshold med fagpersonale, som kan tilkaldes af borgere i eget hjem, hvis de føler sig fysisk dårlige. Også pårørende eller naboer elle hjemmehjælp eller hjemmesygepleje kan tilkalde Akutfunktionen. Når det sker, rykker Akutfunktionen ud. De foretager en vurdering af, om borgeren behøver indlæggelse på hospital eller kan behandles i eget hjem.

Albertslund Kommune er med i den Akutfunktion, som dækker Høje Taastrup, Vallensbæk, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Man regner med, at Akutfunktionen kan forebygge unødvendige hospitalsindlæggelser.

Det er kun den syges egen læge, der kan tilkalde Akutfunktionen, og der foretages desværre ikke nogen fyldestgørende registrering af, hvor mange borgere der burde have haft besøg af Akutfunktionen uden at få det.

I virkeligheden burde det ikke hedde ”akutfunktionen”, fordi der er tale om forebyggelse af hospitalsindlæggelser. Hvis man er akut dårlig, skal man ringe på 112! 

***

RETTEN TIL AT VÆRE BISIDDER
Mange kan føle sig usikre over for at skulle have kontakt med myndighederne om svære livsforhold. Dette kan eksempelvis være et spørgsmål om økonomisk hjælp eller lignende. Både serviceloven og forvaltningsloven tager højde for dette. Borgere kan frit vælge en bisidder til at hjælpe sig i kontakten med myndighederne.

En bisidder har ret til at deltage ved møder og ved andre behandlings- og eller beslutningsprocesser. Et ønske fra en borger, om at lade en anden person, en bisidder, deltage, kan sikre og styrke borgerens retssikkerhed og ret til indflydelse på sagsbehandlingen.

Hvem kan være bisidder?
Du vælger selv din bisidder. Det kan eksempelvis være et familiemedlem eller en god ven, som du har tillid til.

Hvad er en bisidders rolle?
En bisidder er din støtte og skal som sådan ikke føre eller overtage din sag. En bisidder kan hjælpe dig med at stille relevante spørgsmål eller hjælpe dig med at huske, hvad du vil fortælle.

Efter samtalen kan din bisidder hjælpe dig med at få klarhed over, hvad der blev sagt og besluttet. Det er i orden, at beisidderen skriver noter og refererer samtalen.

Et eksempel fra det virkelige liv 
”På et tidspunkt kontaktede jeg kommunen for at høre, hvad de kunne gøre for mig med hjemmehjælp og den slags. Jeg fik besøg af en visitator, som valser ind ad døren i kontortøj og med en computer og en masse spørgsmål. Da jeg nogle dage efter fik hendes rapport om, hvad hun havde fået ud af samtalen, kunne jeg slet ikke genkende det. Jeg syntes ikke, at hun havde fået det med, som jeg havde sagt. Derfor besluttede jeg mig for at sige nej tak til det hele. Og det er egentlig gået meget godt indtil nu.”

Sådan sagde Jens, da jeg mødte ham en varm sommerdag. Han bor i en sydvendt lejlighed med en udsigt, som han sætter stor pris på. Men der er trappe i lejligheden, og den har han det efterhånden svært med. På 1. sal ligger hans soveværelse og hans garderobeskab. I stuen har han sit køkken, opholdstue og toilet. Lejligheden er ren og pæn, men der er nullermænd i krogene.

I øvrigt havde visitatordamen sagt til ham, at han skulle holde op med at ryge, hvis han ville have hjemmehælp.

Jeg foreslog ham, at han igen kontaktede kommunen, for det med, at han ikke måtte ryge, måtte være noget, han havde misforstået. Han måtte bare ikke ryge, mens hjemmehjælpen var der, og så kunne han jo bede kommunen om at give han en trappelift og noget rengøringshjælp. Maden sørgede han selv for, så det var ikke noget problem.

Jeg sagde til ham, at jeg godt ville være bisidder for ham, når visitator kom, på den måde får han 4 ører på sin samtale med hende. Vi foreberedte samtalen sammen.

14 dage efter kommer visitator. Jens byder på kaffe, og jeg sidder der som bisidder. Samtalen går godt. Jens får bekræftet, at han må ryge så meget han har lyst, blot ikke mens en eventuel hjemmehjælp er der. Jens forklarer visitator om lejlighedens herlighedsværdi og sine problemer med trappen. Visitator kan se nullermændene, så hun skriver det ned, da Jens siger at han godt kunne bruge lidt rengøringshjælp.

Samtalen gik godt, fordi Jens havde gjort sig klart, hvad han søgte om hjælp til, og han var ikke nervøs for samtalen, fordi jeg også sad der.

Desværre fik Jens aldrig nogen trappelift - kommunen tilbød at skaffe ham en etplans lejlighed, men det er en anden historie